Bekendelse

Jeg bor i lejlighed med en adresse, der angiver en sal,  i et boligkvarter, hvor der bor ganske almindelige mennesker, der enten ikke har bil eller for det meste kører i mindre og ikke helt nye biler.

Jeg kører i en lille, men forholdsvis lille bil.

Hvorfor skriver jeg dette?

Fordi den 'rigtige' adresse i det prominente villakvarter eller på liebhaverboligen i samfundet gør indtryk og indgyder respekt omkring ens person: Det man er, det man gør, og det man siger.

Den 'rigtige' bil - for at få indflydelse - er den rimeligt store bil med de mange hestekræfter og naturligvis det korrekte bilmærke. Bilen fra den halve million og op.

Jeg har frivilligt valgt IKKE at bo det 'rigtige' sted og IKKE at køre i den 'rigtige' bil. Hermed mister jeg i manges øjne status, indflydelse og magt og kategoriseres med alle de andre 'almindelige' danske borgere, som man hævder, der lyttes til, men mest kun som skuespil.

Hvorfor har jeg gjort disse valg?

Det er der mange årsager til. Primært, fordi jeg kan mærke, at jeg skal solidarisere mig med den virkeligt fattige og udstødte og specielt dem, som ikke kan forsvare sig selv imod magterne og myndighederne.

Den indflydelse og 'magt', som jeg skal have, bliver givet mig fra oven, hvis det behager min himmelske Far. Hvis Han ser et formål med, at jeg skal høres og respekteres for det, jeg siger, vil Han sørge for muligheder og redskaber til dette.

Hvorfor skriver jeg dette om mig selv og mine holdninger? Dybest set kender jeg ikke mine motiver fuldt ud, men anledningen, der gør, at jeg skriver dette indlæg er, at jeg ved, at flere af mine trossøskende i forretningsverdenen med - tror jeg - ædle motiver har gjort det modsatte af, hvad jeg gør, men med det formål ikke at vinde indflydelse til sig selv, men til at berige andre.

Det er et grundlæggende faktum, at jeg kan ikke hjælpe min nærmeste, uden at jeg selv er hjulpet. Jeg kan ikke give, uden at jeg selv har fået givet, osv.

Derfor.

Læs Johannes Evangeliet, kapitel 3, vers 27!