Den horisontale kærlighed
Ægteskabet - et samfunds bærende søjle
Ægteskabet har lige siden Adam og Eva været den bærende søjle i ethvert samfund, der overlevede fjernelse fra jordens overflade.
Hobevis af folkeslag er opløst, ikke mindst fordi regimet forsøgte at udviske den grundlæggende familiestruktur.
Et ægteskab mellem mand og kvinde er et samfunds mindste funktionelle og organiske enhed - det mindste mini-samfund.
Al sex og begærlig flirt hører til ægteskabet. Det indebærer, at jeg afholder mine sanser, mit sind, mine følelser og min vilje og fra alt seksuelt urent uden for ægteskabet:
"Du skal begære din mand,..." (1.Mos. 3:16)!
"...men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær." (1.Kor. 7:9)
Ægteskabet er en uadskillelig pagt for Guds ansigt, som gælder hele livet. Ifølge Jesus kan kun én årsag være anledning til skilsmisse, nemlig utroskab.
Sex er skabt af Gud, men til specifikke formål inden for ægteskabet.
Ægteskabet - det horisontale deleskab
Ægteskabet er på alle måder en relation, et fællesskab og et deleskab. I ægteskabet trives kendskab, at kende hinanden, at lære hinanden at kende. Det indbyrdes kendskab mellem ægtefolk og familiemedlemmer har basis i kendskabet til Gud. Fra et politisk-sociologisk synspunkt er ægteskabet en livsstil, der er absolut grundlæggende for samfundets eksistens. Uden ægteskab - intet kendskab og identitetsudvikling! Ægteskabet og hjemmet er den relation og det sted, hvor livets grundlæggende, sociale funktioner kan fostres, udvikles og være arnested for brug. Ægteskabets grundlæggende funktion er kendskab, at kende hinanden, at lære hinanden at kende.
Gud indstiftede ægteskabet til at leve i den dybeste og inderligste intimitet, hvor parterne ligeværdigt og værdigt symbolsk står blottede over for hinanden.
At lægge sit liv ned for en anden person er ikke en mekanisk handling. At give sig selv til en anden person kræver en relation. Guds befaling er: 'Elsk din nærmeste som dig selv!' Min 'ofring' starter med at lægge mit liv ned for min nærmeste. I et ægteskab drejer det sig om ægtefællen. Som ung kan det være ens forældre, osv. I vandringen med Jesus udvides kærlighedskonceptet til stadig flere personer, som jeg lægger mit liv ned for.
I ægteskabet er manden skabt til at elske sin hustru, dvs.. drage omsorg for, forsørge og tage sig af hende på alle måder.
Det multifunktionelle ægteskab
Ægteskabet mellem mand og kvinde har mange funktioner, som Gud har lagt hen til dem - både sociale og åndelige. Ægteskabets funktioner kan kategoriseres ind i følgende fysiske og åndelige kardinalområder (1.Mos. 1:28):
1. at blive frugtbare
2. at blive talrige
3. at opfylde jorden
4. at underlægge sig jorden
5. at herske over al fauna
Ægteskabet og hjemmet er den relation og det sted, hvor livets grundlæggende, sociale funktioner kan fostres, udvikles og være arnested for udvikling, træning og brug.
Gud skabte manden og kvinden til at opfylde Skaberens profetiske ord for dem. Det profetiske ord (at opfylde jorden osv.) var ikke kun til manden alene eller for sig, eller til kvinden alene eller for sig, men til manden og kvinden sammen. Ikke på mandens eller kvindens præmisser, men som mand og kvinde.
Gud skabte manden, og ud af manden dannede han mand-inden. Både manden og kvinden har samme oprindelse, men både manden og kvinden er skabt og formet. Gud skabte dem begge ud af intet, men ud fra Ham selv - i Hans billede eller skygge - og han formede dem begge helt forskelligt og specifikt. Manden blev dannet af rød jord, og kvinden dannet af et ribben fra manden.
Gud forordnede I skabelsen, at børn som det normale og optimale har 2 forældre, én mand og én kvinde, som er indgået I den hellige ægteskabspagt som ægtefæller.
Ægteskabets udfordring - og mulighed
I ægteskabet/fællesskabet er vores største problem manglen på at lægge livet ned for hinanden: at bruge uendelig tid på at problematisere ubetydelige ting, hvor den ene mener, at den anden burde tage sig af det, og den anden mener, at den ene burde tage sig af det.
For en elev af Jesus er ægteskab ikke højeste prioritet, men den kommende aion (uendelig, guddommelig tidsalder) og de dødes opstandelse - at leve som en opstanden med Jesus.
Jo tættere en relation er, desto smerteligere, herligere og mere romantisk er den.
Vi er blevet befalet at elske og at tilgive, hverken mere eller mindre. Kærlighed forudsætter tilgivelse, og tilgivelse forudsætter kærlighed. Kærlighed og tilgivelse lever og regerer sammen i et ubrydeligt ægteskab, hvor de to er ét kød.
Den ubegrænsede og ubetingede hengivenhed - apagao
Den horisontale kærlighed - apagao - er at være (ubetinget) hengiven over for en anden. Hvis jeg forstår Jesus korrekt, kan jeg kun være ubetinget hengiven over for én person ad gangen, fordi ubetinget hengivenhed koster og kræver alt af mig.
Hvem er så min nærmeste, som jeg skal give ubetinget hengivenhed?
Hvis jeg er gift, er der ingen tvivl: Min ægtefælle! Min ægtefælle er han eller hende, som jeg har det første og største ansvar for i mit jordiske liv.
Hvis jeg ikke er gift, må det være den person, som jeg socialt har det første og største ansvar for i mit liv, f.eks. forældre - og hvis de ikke lever - søskende, eller hvis jeg er enlig med børn - mine børn.
Desuden vil den person i min hverdag, som jeg er nærmest, Situativt være ham eller hende, som jeg skal give ubetinget hengivenhed. I det øjeblik, at hengivenheden ikke er ubetinget, er jeg ikke en kanal for Guds agapao, kræver jeg noget tilbage fra den person, som jeg her og nu relaterer til. Al andet end ubetinget apagao hengivenhed er i Guds øjne kødeligt begær. Alt andet end ubetinget hengivenhed er at 'elske' for min egen vindings skyld.
Al apagao er født i Fars hjerte og kan kun fås fra Ham. Fars apagao - ubegrænsede og ubetingede hengivenhed - står til rådighed for enhver, som er født af Ham.