Guds natarbejde: Drømme

Gud taler i drømme


Igennem hele menneskehedens historie har Gud talt til mennesker igennem drømme. Det betyder imidlertid ikke, at alle drømme kommer fra Gud. Forføreren kan også intervenere i et menneskets personlighed, især hvis den pågældende person ikke er åndeligt beskyttet. Endelig ved vi af erfaring, at drømme kan være naturlige refleksioner fra et menneskes personligheds tidligere aktivitet.

Hvorfor benytter Gud sig af drømme som en af Hans kommunikationsformer til mennesket?

Jeg har ikke noget klart svar, men tænker, at når et menneske fungerer på 'vågeblus' om natten i sin søvn, har Gud mulighed for på en tydeligere måde at kommunikere Sit budskab. Menneskets daglige gøremål kan ofte 'forstyrre' klarhed og stilhed. 

Et andet, men vigtigt aspekt er, at sceniske forløb, som ofte finder sted i drømme, er spækket med så mange billedlige detaljer - ligesom en levende film, - at budskabet ofte er nemmere at tyde for mennesket.

Det følgende er en liste af karakteristika ved de drømme, som jeg selv har oplevet, og hvor jeg har erfaret, at Gud har talt til mig. Alle budskaberne har givet mig klarhed i forskellige spørgsmål omkring Gud og vandringen med Ham.

Hvad sker der i drømme?



  1. Det starter ofte med noget generelt, men ikke altid.
  2. I andre drømme kastes jeg lige ind i en scene af en situation, hvor jeg er en af hovedpersonerne eller en medperson. Undertiden deltager Merryann og/eller en eller flere person, som jeg kender, i drømmen. Undertiden kender jeg personerne i drømmen, men ikke i jordisk, vågen tilstand.
  3. Det efterfølges af noget specifikt med en, få eller mange mennesker involveret.
  4. Undertiden skiftes scenebilledet fuldstændigt. Undertiden er der en forståelses- og fortolkningsmæssig sammenhæng imellem de to sceneskift, og undertiden ikke. I en enkelt nats drømme har jeg oplevet 1-3 sceneskift.
  5. Drømmen er typisk ikke præcise beskrivelser, f.eks. mht. Farver, steder og personer, sandsynligvis fordi Guds intention ikke er en fordybelse i selve drømmen, men dens flerfacettede budskab.
  6. Nogle drømme er forberedelser til situationer, som senere vil opstå, og som er en del af  Guds bestemmelse for mig
  7. Andre drømme gives, for at jeg skal mærke, hvordan det føles at befinde sig i alvorlige, vanskelige, farlige og nervepirrende situationer, så jeg åndeligt kan solidarisere mig med mennesker, ikke mindst troende, som gennemlever disse situationer i systemet i dag.
  8. I drømmene kan jeg med mine åndelige sanser mærke varme, røg, lugt, kulde, men ikke som med mine kødelige sanser f.eks. dufte flæskesteg, som i mit legeme.
  9. Meget ofte indgår i drømmene bestemte, kendte personer, både personer, som jeg har mødt og personer, som jeg ikke har mødt. I mange tilfælde optræder de pågældende personer som eksempler og cases på en tankegang, handling, holdning o.l. Jeg har i mine drømme været sammen med, og ofte talt med, meget kendte personer, både fra ind- og udland.
  10. I nogle drømme modtager jeg krystalklart og tydeligt direkte tale, et meget tydeligt budskab eller sandhed. Undertiden er dette ord eller budskab vanskeligt at nedskrive i menneskelige ord. Jeg kan se, at det er blevet oversat til menneskeligt sprog.
  11. En oversanselig oplevelse som en drøm, vision eller lignende åndelige fænomen er billedligt som at se en nøddeskal. Du ser skallen, men ikke nødden, der er den egentlige kerne. Selv om du ikke ser nødden ved du, at den gemmer sig i skallen.
  12. I drømme er retninger set fra et horizontalt plan ofte anderledes. Nord kan være i syd, og vest i øst, men der er ikke forskel på op og ned.

 Flemming Kjær - Tlf. (+45) 42 26 35 00 - sprogkilden@gmail.com 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang