
Hvad bruger jeg tiden til?
Tid er en begrænset ressource. Vi kan spilde tiden og vi kan bruge tiden på den måde, som tiden er bestemt til.
Hvad er tiden bestemt til? Hvis er er en efterfølger af Jesus Den Salvede, Guds Søn, bruges tiden til at vandre med Ham - så tæt på som muligt.
I vandringen med Jesus ved Guds Hellige Ånd, der repræsenterer min Far, dyrker jeg 'jeg'-'Du' relationen. Når jeg relaterer med 'Du' (Jesus) som centrum, tilvælger jeg samtidig relationen 'jeg'-'du', den horisontale relation med det menneske, som er mig nærmest.
Når jeg ikke vælger disse relationer, spilder jeg min tid, fordi jeg fravælger Gud og mit nærmeste medmenneske.
Gud har i dette, korte jordiske liv givet os masser af tid til at dyrke eksistensens to eneste relationer. Alt andet er at spilde tiden.
Når jeg fravælger de to relationer, som er symbiotisk-dynamisk forbundne og virksomme, fravælger jeg ikke kun Far ('Du') og min nærmeste ('du'), men jeg fravælger også mig selv. Jeg eksisterer ikke uden disse to relationer.
Livet for mig består af tre slags tid, som er indbyrdes interaktive:
- uendelig tid
kronologisk tid
cyklisk tid
Uden uendelig tid er jeg aldrig blevet til og lever derfor ikke.
Uden kronologisk tid eksisterer ingen cyklisk tid, og uden cyklisk tid eksisterer ingen kronologisk tid. Alle tiderne hænger organisk sammen.
Jeg er født i Uendeligheden af Designeren og Skaberen, som vi på dansk kalder Gud. Jeg lever i kronologisk og cyklisk tid et meget afgrænset stykke tid på jorden. Jeg vender tilbage til Uendeligheden.
Fravælger jeg Uendeligheden - Guds verden - fra vælger jeg eksistensen og forsvinder bevidst ud i Tomhedens Uendelighed. Jesus kalder denne tomme eksistens for helvede.
Tilvælger jeg Uendeligheden - Guds verden - tilvælger jeg eksistensen og opløftes ind i Guds Paradis´ og Herredømmes uendelige liv.