
Naturvidenskaben - tidens globale guddom
Naturvidenskaben er tidens religion. Hver dag bombarderes jeg med utallige nye såkaldte 'forskningsresultater' - ifølge videnskaben.
Menneskeheden vænner sig til åndelige bombardementer og bliver ved deres intensitet, løgn og snedighed bedraget til at tro, at tilstanden er permanent.
Sådan også med naturvidenskaben. Fupmagerne bag denne falske religion præsenterer os for et billede af tilværelsen - være sig mennesket, naturen eller universet - som er fordrejet.
Naturvidenskaben bygger nemlig ikke få fakta, som de fleste tror, men på antagelser hvis formål er at udviske sandheden om Gud som Skaberen og Dommeren.
Vi siger i Danmark, at i demokratiet har alle ret. Problemet med dette smukke udsagn er dog, at medier, pengeafpresserne og politikerne har styr på medierne, der forsøger at lede os ind i en global tankegang uden Gud.
Jorden skal reddes, råbes der.
Bibelen siger: Vi skal værne om Jorden, men den står ikke til at redde, fordi der komme en langt bedre. Imens bør vi passe på Jorden, men som kristne har vi ingen illusioner om at redde den. Guds Salvede Regent er menneskehedens og tilværelsens eneste håb og redning, alt iberegnet.
Jeg så Jorden, og der var tomhed og øde, himlen, og der var intet lys. Jeg så bjergene, og de rystede, alle højene skælvede. Jeg så, og der var intet menneske, alle himlens fugle var fløjet. Jeg så, og frugthaverne var ørken, alle byerne var jævnet med jorden af JEG ER i Hans glødende vrede.
(Jeremias' Bog, kapitel 4, vers 3-26)
Den vestlige verdens indbildning af intellektuelt overherredømme får aldrig resten af verden med i deres imperialistiske planer om fælles slag imod det, som opfattes som en bedre verden.
Hvad vi gør, er symptomer på den kroniske lidelse, som mennesker lider af: Selvforkastelsen af Gud.
Hykleriet og skuespillet fortsætter, men Guds Salvede Regent kommer igen og opretter alt.
Og vi fortsætter med at proklamere Hans komme.