Opdragelse slutter med teenagealderen

For mange forældre slutter deres opdragelse af deres børn ved teenagealderen.

Indtil børnene bliver teenagere er de som regel nemme og medgørlige i forhold til forældrenes vilje og ønsker, men når teenagealderen truer, bliver børnene mere selvstændige, viljefaste og ofte negativt reagerende over for deres forældre.

Når disse udviklings- og vækstfænomener indtræder , skifter mange forældre pædagogik. Før var parolen, at:

 'vi forventer, at du gør, som de forældre ønsker det!' 

til:

'Vores barn må lære at tage ansvar for sig selv!'

Hvorfor skifter mange forældre pædagogisk ståsted, når deres børn bliver teenagere? Er det fordi, at børnene bliver mere besværlige og komplicerede? Og for at bevare status i hjemmet, overlader mange forældre i høj grad deres teenagere til sig selv.

Teenagerne bliver svigtet, fordi forældre ikke gider ballade og bøvl.

Nu er det pludselig ok at ryge og drikke alkohol, og der er ingen forældrestyring på hvilken vennekreds og i hvilke miljøer, som deres teenager færdes i.

'Du skal bare være hjemme kl. 24!' 'Jeg henter dig fra festen!'

Hvad der foregår ved teenagerens fester, blander forældrene sig ikke i, fordi 'mit barn skal lære at tage ansvar for sig selv!'

Kan en teenager det? Nogle kan givetvis, men ville måske ønske mere opmærksomhed og støtte fra deres far og mor.

Men rundt regnet omkring 2/3 af teenagerne er overladt til sig selv - og hans eller hendes venner (hvem de så end er) - til at finde ud af at opdrage sig selv - at navigere igennem flere år omgivet af tobak, alkohol, stoffer, sex, reklamebranchens terror, sociale medier, nøgenbilleder på mobil og net, porno og you name it!

Kan de fleste teenagere opdrage sig selv? Med opdrage mener jeg god, sund udvikling og fortsat opvækst.

Svaret er nej! Statistikkerne og erfaringerne taler for sig selv. Fester med tobak, alkohol og stoffer, ofte forbundet med seksuelle aktiviteter hører til weekendorgierne for ca. 2/3 af de unge.

Set fra et sundhedsmæssigt perspektiv ville det være langt bedre for de unge at blive opdraget af deres forældre til sunde vaner uden tobak, alkohol, stoffer og sex før ægteskabet. Uden opdragelse svigtes din teenagedreng og teenagepige.

Det er jo klart, at ryger mor og far drikker mere end rigeligt, ville det være hyklerisk dobbeltmoral at forbyde børnene sådanne usunde vaner.

Mine synpunkter vil af mange, der har valgt 'mit barn må tage ansvar for sig selv'-pædagogikken, opfattes som oldnordisk.

Kendsgerningen er, at tydelig og sund opdragelse af måske 1/3 af landets teenagere har en positiv virkning. Det er dem, der typisk uddanner sig bedst og hurtigt, etablerer sig de mest stabile ægteskaber og er de bedste rollemodeller for deres kommende børn.

De ca. 2/3 af forældrene, der svigter deres teenagebørn, vil anklage mig for at moralisere med absolutter som du skal, du må ikke osv.

Mit svar til disse forældre er, at i det øjeblik I giver slip på styringen af jeres teenagebørn, udøver I en ligegyldighedsmoral, der hæmmer sund udvikling, vækst, uddannelse og et tidligt og stabilt voksenliv.

Nogle vil opfatte styring af teenageres forhold til tobak, alkohol og sex som en ensidig kontrol over dem. Mit svar er, at der i opdragelse ikke er tale om et enten-eller, men om et både-og. Uden aktiv og nærværende opmærksomhed

 Flemming Kjær - Tlf. (+45) 42 26 35 00 - sprogkilden@gmail.com 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang