Putin og andre diktatorer

Møde med Putin

Den 26. december havde jeg i en drøm et personligt møde face-to-face med Vladimir Putin. Til mødet havde Putin bragt en lækker chokoladekage til ære for en dygtig tjekkisk elite sportsudøver.

Putin var flink og behagelig, men afmålt og egentlig lukket, selv om han forsøgte at profilere sig åben.

Hvordan vinder en demagog som Putin folkets gunst?

Hans dybeste motiv er at genvinde Stalins gamle kommunistiske imperium med en ydre etiket af demokrati, men med en indre realisme af tyranni og undertrykkelse. Strategien for Putin og andre undertrykkere er offentligt at fremhæve helte i folket, ikke mindst fra de områder han vil beherske. På denne måde fremstår han som folkets mand, der tænker og føler som sit folk, mens han indadtil eliminerer enhver, som står ham i vejen og samtidig styrer alle offentlige medier.

Putins mål er genvindelsen af hele Østeuropa samt de vigtige øer Gotland og Bornholm i Østersøen. 

Danmark

Efter Mette Frederiksens 'dommedagstale' i december 2024, hvor statsministeren understregede betydning af et stærkt forsvar, som vil koste langt mere, end den danske regering hidtil har forestillet sig, blev en mand interviewet på en gågade i Randers. Denne kære mand synes, at det var vigtigere at styrke velfærd i Danmark end at bruge resurser på krudt og kugler.

Jeg tænker, at min kære medborger ikke har forstået budskabet om den fare, som vi har fra Øst. Hvis Norden bliver indviklet militært i en konflikt med Rusland, vil AL velfærd i kroner og øre og alle andre resurser blive tappet fuldstændigt fra vort land og sendt til de stakkels sultne russere, som har lidt så meget på grund af bl.a. ukrainernes oprør imod Putins Storrusland.

Velfærdet skal styrkes, men det skal forsvaret også. Mange andre statslige finansieringsområder kan nedprioriteres.

Kæmp!

Lad os som Guds folk i stadig forbøn og påkaldelse kæmpe for, at Guds folk rejser sig i kamp imod de skadelige, systemiske åndskræfter, der ønsker at kvæle samfund og personlig frihed!


 Flemming Kjær - Tlf. (+45) 42 26 35 00 - sprogkilden@gmail.com 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang