Jesus møder to piger

Læsning: Markus 5: 21-43

Jesus holder ikke ferie

Jesus er allerede ankommet fra den anden side af søen. Før havde han en enorm konfrontation med to mænd besatte af mere eller mindre 5000 dæmoner. Disse dæmoner fastholdt dette land under deres kontrollant, satan. Disse mænd var så mentalt syge, som mennesker overhovedet kan være. Sammenlign dem med de mentalt mest ødelagte mentalt syge på et psykiatrisk hospital. De var ofte fysisk fikseret, så de ikke gjorde skade på mennesker.

Jesus havde ikke noget problem med at uddrive 5000 dæmoner. Han gjorde det ved nogle få enkle ord.

Forestil dig, at du eller jeg skulle kaste 5000 dæmoner ud af to personer og over i en flok. Hvis det overhovedet ville lykkes os, var vi helt sikkert meget trætte bagefter.

Jesus holder ikke fri mellem Hans opgaver. Han tager videre til en meget syg kvinde og en døende pige.

Efter at Jesus havde gjort den døde pige levende ved at tage hendes døde hånd og tale til den døde krop, tog han direkte til sin egen by, Nazareth, uden hvile. I Nazareth kunne Han ikke udføre mange mirakler. Hvorfor? Ikke fordi borgerne tvivlede, men fordi de så på ham som søn af Jose og Maria. De så ham som en almindelig mand. Et profet måske, men ikke mere. Jesus blev udstødt af sin egen by.

Markus bruger i det 5. kapitel et halvt kapitel til at fortælle om Hans møde med en simpel kvinde og en ung pige.

Markus forsøger at demonstrere for os, med hvilken kærlighed Jesus elsker mennesker og især børn.

Hvis vi vinder børns liv, vinder vi alles liv. En opmuntring til alle, der brænder og kæmper for de mindste, forladte, udsatte og udstødte i denne verden!

Vores begrænsning

Døden er, når al menneskelig styrke og mulighed er udtømt. Hvor håbet ikke eksisterer mere. Døden er grænsen for vores mulighed, og hvor Guds umulighed og kraft aktiveres.

Når vi er på grænsen mellem vores mulighed og styrke og Guds umulighed og kraft, griber Jesus altid ind ved hans Hellige Ånd, hvis Han finder GUDS TRO!

Selv religiøse ledere ved, hvor hjælpen er at få, når den sidste fjende, døden, er uundgåelig. Over for denne fjende krakelerer selv den fineste og ædleste teologi. Ingen teologi kan forstå opstandelsens umulighed og uforklarlighed - den virkelige virkelighed. Den eneste måde at forstå opstandelsen på er at se og kende Den Opstandne, Han som er Opstandelsen.

Kødet - det er den troendes mørke sind, selv den troendes religiøsitet og engagement - kan aldrig forstå eller fatte bare det mindste glimt af Guds umulighed i handling, kun i mental teori, som er hul og tom, fordi teori ikke er virkelighed uden umulig handling. Døden er den absolutte grænse for enhver kødelig.

Vores intelligens og religiøsitet kan måske hjælpe os lidt på vej, mens der stadig er håb om restitution. Når vi lever, er der stadig håb.

Men når døden banker på, mistes alt. Der er ingen muligheder, der er ingen tilbagevenden. Vi er fanget i livets ikke-rationalitet og absurditet.

Jesus planen

Synagogens forstander leverede den meget triste besked til den døende piges far: Pigen er død. Hvorfor forstyrre Læreren med det nu? Det er ikke værd at bede ham spilde tid på den opgave nu. Det er jo alligevel for sent!

Måske følte nogle familiemedlemmer og mennesker omkring den døende pige sig forulempet af kvinden, der stoppede og blokerede Jesus vej til pigens hjem. Den syge kvinde brugte Lærerens tid, så han ikke kunne nå at redde pigen. Måske troede nogle, at satan udnyttede situationen og brugte en simpel kvinde til at hindre Jesus i Sin plan, hvorved satan sejrede i situationen. Måske troede nogle, at det at sætte en kæp i hjulet på Lærerens intentioner, var blasfemi.

Dæmonerne løber sjældent tør for raffinerede løsningsforslag.

Sandheden var dog en helt anden.

Herren Jesus Kristus vidste nøjagtigt, hvad der ville komme til at ske. Han nød at blive stoppet op af et menneske. Han brugte tid til at vende sig om og spørge: Hvem rørte ved mig? En magt kom ud af mig! Han nød at blive standset på grund af et menneskes behov.

Denne autentiske beretning lærer os, at Jesus under disse dramatiske begivenheder ikke kun betjente en syg kvinde og en døende pige, men alle omkring sig. Han ønskede at nå ud til sine elskede elever, til lederne af byens religiøse forsamling, til skarerne omkring Ham, og til den døende piges familie. Jesus demonstrerer her, at JEG ER opstandelsen og livet. Jesus rækker ud til os alle - religiøse ledere, i samfundets øjne ubetydelige syge, til børn i nød, til åndelige fuldtidsvolontører, til forældre og til alle mennesker omkring Ham. Han arbejder ihærdigt for at vække Guds tro i ethvert menneskehjerte, inklusive de kvinder, der forgæves danner kor af jamren og råb.

Jesus elsker alle os piger, uanset om vi er brødre eller søstre, sønner eller døtre! I hans øjne er vi hans elskede. Vi er Hans kommende brud. Han begærer os, han elsker os lidenskabeligt. Han vil ikke have nogen anden, skønt mange af os til tider føler os som prostituerede i Hans nærhed. Han har købt os helt og aldeles fra satans trældom og bragt os ind i Sit evige Herredømme.

Uden Guds tro er der ingen frelse, der er intet håb. I helvede eksisterer livet ikke. Helvede er ubegrænset total smertefuld død. At være adskilt fra Gud er den mest smertefulde tilstand, som er en evig lidelsesfuld ikke-eksistens.

Thugater

Jesus siger til den blødende kvinde: Pige (græsk: thugater), JEG SIGER dig: Din tro har reddet dig! 1) Gå i fred! og 2) Forbliv sund!

Jesus tiltalte den voksne kvinde med 'pige', ligesom Han talte til den døde 12-årige med 'pige' (thugater).

For Jesus var den syge kvinde en pige. Hvorfor?

Svaret er enkelt og logisk: Når Jesus ser på dig og mig, genkender han ikke dig og mig efter vores alder, men efter ​​vores modenhed. I Guds Herredømme har alder intet at gøre med år, men med kvaliteten af ​​dit og mit liv og med kvaliteten af vores vandring med Gud. Jesus så kvinden som åndeligt spæd, men hun havde tro. Jesus så pigen som fuldstændig hjælpeløs og handlede på faderens tro.

Fra disse to pigers beretning lærer vi, at Guds tro presser os direkte i Jesus arme NU. Guds tro venter ikke, men handler uden høflighed. Tro er Jesus´ liv, og den tilvejebringer plads til ethvert behov på jorden NU. Tro virker NU. I dag er frelsens dag med genoprettelse, opstandelse, helbredelse og helse. Dette er Guds dag og di dag! Dagen i morgen eksisterer ikke for dig. KUN I DAG.

Når du har berørt Herren Jesus, og Hans kraft renser dig fra øverst til nederst, indefra og ud, skal du sørge for at forblive sund.

For hver troende er hver dag en krig mod kødet: Det kødelige begær, der vækkes af bombardementer dag og nat af dæmoniske tanker. Med andre ord siger Jesus til mig: Sørg for at du konstant renser dit hjerte (følelser), dit liv (energi) og dit sind (tanker). Den, der altid er i gang med at rense sig indeni, skal altid være fysisk sund.

Jesus reaktionen

Set med kødets øjne, blev Jesus blev af den blødende kvinde på vej til den døende piges hus. Vores høflighed over for Gud er som regel altid falsk og kunstig og udtrykker blot vores mangel på Guds tro. Gud er vores far, der ønsker at du presser dig ind til Ham. Han ønsker at blive konstant generet af dig. Du kan aldrig gøre Ham træt. Jo mere jo kaster dig i Hans arme, desto mere deler Han Sin glæde og kraft med dig.

Du husker måske manden, der havde brug for brød til sin besøgende. Han forstyrrede sin nabo midt om natten. Det var ikke menneskelig høflighed. Det var himmelsk tro. Kan du også huske, da Jesus fortalte os, at vi fra Johannes Døberens tid skal tage himlen med vold? Hvilken vold? Den mest magtfulde kraft, vi har fået betroet. Bønnen. Der eksisterer intet stærkere våben i vores eksistens end bøn. Når jeg beder, og du beder, handler Herren. Det er altid sådan.

For troende er tvivl en konstant tilstand sammen med troen på Gud. Troen og tvivlen er søstre, der vandrer hånd i hånd. Vantroen derimod er en tilstand antændt af onde ånder, der forsøger at bortføre troende ind i deres lænkende mørke.

En troendes normale tilstand er at forvente det umulige fra Guds side, at leve og vandre som åndeligt opstandne med Jesus. Alle andre tilstande er unormale og dysfunktionelle i Herredømmet. Desværre har vi meget vantro blandt os, og vi er nødt til konstant at kæmpe sammen imod denne i vores støtte af hinanden.

Da Jesus lydligt hørte, at nu var samtlige menneskelige muligheder udtømte, reagerede Han i en kronologisk sekvens af handlinger:

• Jesus talte (Guds ord): Vær ikke bange, men tro kun!
• Jesus handlede (Guds arbejde): Jesus gik direkte til huset, hvor den unge pige nu lå død
• Jesus proklamerer sandheden om pigen: Pigen er ikke død, men sover! (krigserklæring imod mørkets magter, der fastholdt pigen i hjælpeløshed)
• Vantroens åndekor gjorde nar af Jesus´ proklamation. Hvad gjorde Jesus ved det? Jesus gennemførte åndelig krigsførelse imod helvedes hær ved at kaste alle de jamrende og skrigende mennesker ud af pigens hus (uddrivelse af larmende, religiøse vantrosånder)
• Jesus går ind til den døde pige, sammen med Hans sande venner (Hans nærmeste elever og de ansvarlige for pigens jordiske liv, pigens forældre)
• Jesus berører den døde, 12-årige piges hånd
• Jesus taler til den stendøde pige: Pige, JEG SIGER dig, rejs dig og stå op!
• Den unge pige rejser sig og går rundt i sit hjem: Hun indtager sit hus, sit domæne. Måske før hun blev syg, var hun ikke klar over den ret, hun har som en lille datter af Gud. Men nu, efter at Jesus har rørt hende, var hun opmærksom på den ret, som Gud har givet hende som sin lille datter. Hun tager det, som er hendes, under sine forældres kærlige omsorg og vejledning.
• Jesus siger: Tal ikke om dette (for Jesus tilhører Æren nemlig Hans Himmelske Far).
• Jesus siger: Giv hende noget at spise (Gud har frelst, ikke blot din ånd, men også din krop - all included!).

Sygdom og død

Jesus accepterer IKKE sygdom eller død, fordi JEG ER Opstandelsen og Livet. Gud accepterer ikke nogen anden tilstand for Hans døtre. For ham er vi alle sammen, du og jeg, hans kære unge piger og døtre, brødre som søstre. Fordi vi er Hans elskede Ekklesia, Forsamlingen, Hans eget legeme.

Der er dog undtagelser med hensyn til sygdom og svaghed: Jesus bruger, til fordel for den troende selv, sygdom og i sidste ende døden til at vække den troende op.

Frygt ikke sygdom, for det er Herren, der som Kirurgen har kniven i hånden. Som troende er du IKKE i fjendens hænder, når du bliver syg.

Som ikke-troende forholder det sig anderledes: Hos den vantro er der ingen løsning på sygdom og død, der er intet håb.

Hvis du er syg, har Herren et formål med din sygdom. Han vil tale med dig om et eller andet. Han ser ikke din synd, fordi Jesus tog den på korset. Men vandring på afstand af Ham, hvorved fjenden inviteres ind i dit liv, vil skade Kristi legeme, Forsamlingen og samfundet. Dette er en af ​​årsagerne, blandt flere, Gud bruger sygdom og svaghed i dit liv.

Disse ord om sygdom, svaghed og død er dog ikke fyldestgørende, men væsentlige elementer omkring emnet.

Er du svag, syg eller død?

Lad ham holde din døde hånd og giv Ham lov til at tale til dig!

En berøring af Jesus med et ord fra Ham er rigeligt til at rejse dig fra din elendighed og hjælpeløshed! Bed Ham om at komme! Der er intet Han hellere vil!

Du har ikke brug for formålsløs tom jamren, skrigen og spektakel, men at Jesus kommer ind til dig. Hvor Han er, udløses sejrens moment!