Tolerance

Store bekendelser om frihed og tolerance, men når alt kommer til alt tolererer vi ofte kun dem, der ligger inde for vores egen forståelse af tolerance, nemlig det, som vi opfatter som 'the main stream.'

Den såkaldte 'frihed' forgudes og idoliseres i vort samfund. Faktum er, at de etisk grænseløse har taget patent på tolkningen af ordet 'frihed,' så anderledes tænkende borgere bliver regnet for 'outcast,' intolerante og etiske ekstremister.

Det anses f.eks. for 'frihed', at kvinden 'kan bestemme over sin egen krop', når det gælder provokeret abort.

For det første kan det sagligt diskuteres, om kvindens krop er barnet. En kvinde har - ligesom mænd - kun én krop og ét sæt organer. Af denne simple argumentation er barnet derfor ikke kvindens krop, selv om barnet befinder sig inde i kvindens krop. At jeg befinder mig i et hus betyder ikke nødvendigvis, at jeg ejer det.

For det andet betyder kvindens 'frihed' til selvbestemmelse døden for det liv, hun bærer, og som ikke er hendes. Det er grundlovsstridigt at plædere frihed, hvis det skader min medborger. Hvis det hævdes, at et ufødt barn ikke er en medborger, er der tale om diskrimination og udstødelse af de mest forsvarsløse og sårbare i vort samfund. Hvis disse børn ikke forsvares, ville det være dobbeltmoralsk hykleri overhovedet at tale om positive følelser over for medborgere, om medfølelse, om barmhjertighed, om omsorg og om kærlighed.

Størstedelen af alle danskere har accepteret mord på de mest forsvarsløse børn. De personer, som tilhører denne del af befolkningen støtter overlagt mord og er kolde, kyniske medborgere. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, er de uforstandige, tåbelige, dobbeltmoralske hyklere.

Den gængse forståelse af frihed er ikke frihed, men grænseløshed, hvor medmenneskelige grænser overskrides og krænkes ustandseligt.

Der grines bl.a. af de 'tåber', som hævder, at mennesket ikke er en abe, men skabt af Gud. Kræfter forsøger med al magt at forbyde, at der tales om en Skaber, fordi 'videnskaben' for længst har 'bevist' det modsatte. Forældre, som sætter grænser mht. alkohol og sex omkring deres teenagere, ringeagtes som middelalderlige ekstremister, der ikke har opdaget, at vi lever i det 3. årtusinde med alle dets fantastiske fremskridt og udvikling. Giver en far sit lille barn et klask i numsen, er det vold. Ansøger du om at blive adoptivforældre og vil nægte din 15-årige adoptivdatter provokeret abort, kan de ikke blive adoptivforældre.

Samfundets 'tolerante' borgere kalder denne slags uhyrligheder for 'intolerance.' Sandheden er dog, at de 'tolerante' er de intolerante, fordi de ikke har hjerne til at fatte længere end til deres egne, etiske artsfæller - 'the main stream.'

Der dyrkes derfor ikke frihed i Danmark, men grænseløs intolerance. Frihed skal der værnes om, og måden dette gøres på er, at den enkelte husstand tager ansvar for sin egen husstand og respekterer naboens husstands 'intolerance.'

 Flemming Kjær - Tlf. (+45) 42 26 35 00 - sprogkilden@gmail.com 
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang