
Tro og viden
Tro og viden
Tro er rodnettet i alle -ismer, religioner og videnskaber.
Forudsætningen for al viden er troen på hjernen som et rationelt organ.
Tro er derfor en uadskillelig del af videnskab. Det er fx umuligt at arbejde med matematik uden at tro på dens konsistens (indre sammenhæng), der ikke kan bevises.
Viden bygger på tros-uniformitet: Fordi Solen har stået op i alt den tid, vi har levet, tror vi - tager vi det for givet (aksiom) - også, at den står op i morgen.
Videnskabens første trosartikel er troen på uniformitet.
Tro er den eneste løsning på at fatte noget som helst. Tro er basis for enhver viden.
Eksempelvis ved ingen forsker, hvad energi er.
Videnskab burde kun kaldes forskning, da videnskaben inden for fx astronomi og biologi hvad angår oprindelse har bygget sine såkaldte teorier på luftkasteller uden jordforbindelse.
En nutidig fortaler for 'viden'skaben er Mette Frederiksen, der i sin Nytårstale til den danske befolkning glorificerede videnskaben med 'LÆNGE LEVE VIDENSKABEN!'
Videnskaben er en religion, idet de fleste globale massemedier prædiker, at videnskab - menneskets ypperste udtryk for kognitiv intelligens - er sand. Næsten intet sted tillades tvivl. Videnskabsreligion er en radikaliseret fanatisme, som kan sammenlignes med den nutidige, radikaliserede islam, med den ene undtagelse, at mens du af jihadister og andre terrorister bliver henrettet for din tro, bliver du 'kun' udstødt af det videnskabelige monopolsystem.
Før videnskaben var Romerkirken den sande religion. Videnskabelige fanatikere foretog et mediemæssigt intellektuelt kup ved Charles Darwins 'Arternes oprindelse (1859), der i øvrigt er fyldt af usandheder. Romerkirken var 'civilisationens' religion siden kejser Konstantin den Store, der som første diktator i det Romerske Imperium i 300 tallet officielt indførte Romerkirken som 'verdens' religion.
Med Konstantin blev det Romerske Imperiums forviklede og hierarkiske gudesystem, der på forskellige sprog og kulturer havde sin oprindelse i Nimrods Babelstårns religion for ca. 4000år siden.
Religionens væsen er at tiltage sig ubetinget magt over menneskemasserne. Således 'videnskaben' af idag.
Ligesom religion som fænomen er falsk, er videnskaben som fænomen falsk, men krydret med masser af sandheder, sirligt flettet ind i et netværk af løgn.
Hvilken global religion bliver den næste, når videnskaben udfases? Mit eget gæt, men med basis i informationerne om den 'anti-salvede' i Det Nye Testamente, er at den næste fremtidige verdensreligion bliver et globalt verdenssystem, styret af en diktatorisk elite. Dette verdenssystem vil være umuligt at melde sig ud af, med mindre jeg forlader 'civilisationen' og søger ud i ødemarken i håb om overlevelse.
Den sidste strømning gør op med menneskets oprør imod Skaberen og Herren selv ved, at Guds Salvede, Jesus født i kød, henrettet, begravet, opstået og hjemtaget til Faderen, kommer igen for at etablere et nyt univers.
Hvad skal jeg gøre som troende?
Kun forbøn kan udskyde det sataniske verdensherredømme, så endnu flere bliver elever af Den Salvede.
At tro på Gud har aldrig været en religion, men altid en evig relation med din Skaber og Herre. Hos Ham bor al magt, kærlighed, retfærdighed og alt andet godt og rigtigt.
Anbefaling: Læs Johannes Evangeliet!