Vandring og mål

Mit barnebarn, Noah, på 2 år er på tur i Dollerup Bakker ved Viborg. Vi bedsteforældre har planlagt at gå en pæn tur derudaf, men må vente på, at Noah følger med os.

Noah stopper op, holder lange pauser og synes at have hele evigheden til sin rådighed, mens vi andre tænker på andre ting, som vi senere på dagen skal nå.

Vi går tilbage til, hvor Noah sidst er stoppet op for at finde ud af, hvad han har gang i. Noah står med nogle små sten i hånden. Han kikker på dem, føler på dem og kaster nogle af dem, mens han snakker om det, han oplever.

Livet er NU

Noah lever i nuet. Her og nu tæller. han bruger ikke energi på at tænke på, hvad der er længere henne på den sti, vi skal gå ad. Det gør vi voksne. Vi tænker på at nå vores mål, nemlig at få gået den gode og sunde gåtur i Guds smukke natur. Til gengæld passerer vi en mængde af vidunderlige fænomener, som Skaberen har givet os, som vi slet ikke lægger mærke til. I modsætning til Noah, som er dybt optaget af processen, at opleve og lære.

Det handler om vandring og mål. Vores livsvandring har et mål. Der er et fælles mål for os alle, men vejene til målet er lige så forskellige som vi er antal mennesker. Hvert menneske er skabt anderledes.

Virkeligheden er, at vi ikke kan springe vandringen over. Hvis ikke vi vandrer derudaf, når vi ikke målet. Men skal vi vandre med skyklapper for øjnene? Ja, vi skal have målet for øje og aldrig slippe det af syne. Men betyder det, at vi skal glemme alt omkring os? 

Læring gennem sanser

Min erfaring på min livsvandring er bl.a., at glæden ved at stoppe op, se, lytte, føle, smage, lugte og handle beriger mit live på en måde, så motivationen til at komme videre suser opad. Hvis jeg bare tager skyklapper for øjnene og kun ser fremad og ikke også ser, hvor jeg går, når jeg ikke frem.

Mit håb ligger forankret ved mit mål, men håbet lever kun igennem den vandring jeg foretager imod målet. Ønsker min Skaber og Gud, at jeg skal gå med lukkede øjne gennem tilværelsen uden at lære? Svaret er nej. Tværtimod. Han har givet os både naturlige og åndelige sanser til at stimulere og lede min vandring.

To lys

I Salme 119 vers 105 læses:

'Dine Ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.'

Hvis Guds Ord kun var et lys på min sti, ville jeg aldrig nå frem, for stien for mig er ikke en strømlinet motorvej, men en smal sti, der kurver sig op og ned igennem livets terræn. Hvis jeg kun havde lyset forude, ville jeg for længst være kørt fast i mørkets opslugende dynd omkring stien.

Hvis Guds Ord kun var en lygte for min fod, måtte jeg være nødt til at gå ufatteligt langsomt uden at kende noget som helst til endemålet. En sådan vandring ville være uden nogen som helst form for motivation, og jeg ville snart opgive vandringen.

Vandringen med Gud, som Han har tilrettelagt forskelligt for hver enkelt af os, men hvor endemålet er det samme for os, er både med belysning af målet og belysning af det næste skridt, som vi skal foretage i denne tids åndelige mørke.

Proces og resultat

Jeg er pragmatiker til fingerspidserne. Jerg søger konstant løsninger og resultater. Produkter er i forretningsverdenen vigtige, for uden salgsvare er der ingen indtjening. Men produkter opstår ikke af sig selv, ligesom makro-evolutionister tror, at materie og liv opstår af sig selv. Der skal information og substans til, og disse aktiver skal forarbejdes, så der kommer produkter ud af det.

Mit kød/lyst/ego bryder sig ikke om at anstrenge sig for meget, hvis ikke der er et klart mål - et produkt. Nogen gange tager processen frygtelig lang tid, og andre gange kortere tid, alt efter produktets eller outputtets konsistens. Hvis jeg ikke arbejder mig igennem processen, bliver der aldrig et produkt - et mål - ud af det. 

Jeg har lært, at ting tager tid, men mens jeg forarbejder, glæder jeg mig over at lære. Næste gang bliver processen nemmere på basis af den erfaring, som jeg har tilvejebragt.

Selvtest

Hvis du synes, at dit liv virker resultatløst, så test dig selv: Hvad er mit mål? Hvad skal der til for at komme dertil? Hvad skal jeg lære på vejen?

Handlingsfasen er dog den virkeligt udfordrende. VIL jeg lære? Vil jeg lægge mit liv til at gå igennem den proces, der er lagt foran mig, for at nå målet?

Når vi konstant giver vores legemer til Gud, får Han frie muligheder til at lede os på vandringen - i processen.

Kære ven: Jeg har aldrig fortrudt min vandring, hverken processen eller at vandre imod målet! Det er herligt! Må Gud inspirere dig til DIN vandring imod målet!