
Ventetid
3.000.000 - 4.000.000 mennesker
- et helt folk -
ventede 7 døgn på en søster
Læs 4. Mosebog, kapitel 12!
Søster Mirjam - Moses' søster - var misundelig. Hvorfor kunne hun ikke få en mand fra et fremmed folk, når hendes bror, Moses, kunne få en nubisk kvinde til hustru?
Hvorfor kunne Moses få lov til at have en nubisk hustru - en kvinde fra et fremmed folkeslag med andre guder end Jeg Er?
Det korte svar er: Det var Jeg Ers vilje for Moses, men ikke for Mirjam eller for broderen Aron at have en hustru fra et andet folkeslag.
Der er forskel på folk - også i Guds perspektiv. Ligestilling er opfundet af menneskets kød - og fungerer heller aldrig.
Mirjam og Aron klagede ved at konfrontere Moses med problemet. Problemet var Mirjams misundelse.
Jeg Er deltog usynligt i konfrontationen. Det gør Han altid, når vi taler med andre. Han kender de dybeste motiver i os, fordi Han kender os fuldt ud. Vi er jo skabt af Ham, inden Universets skabelse - langt tilbage i Evigheden.
Jeg Er bliver vred og gør Mirjam spedalsk, men Moses går i inderlig forbøn for sin søster. Mit kød har ofte blot overbevist mig om, at det er fordi Mirjam kludrede i det. Hun hørte ikke ordentligt efter og måtte tage konsekvenserne. Derfor så mange sygdomme blandt mennesker, osv....Jeg tror, at vi alle kender denne type kødelig argumentation og konsekvenstænkning, der blot består i årsag - virkning. Men den er kødelig og uåndelig helt igennem.
Moses - der var mere sagtmodig end alle andre på jordens overflade i sin tid - gik i inderlig forbøn for sin elskede søster. Og Jeg Er, som altid hører bøn, reagerede på en måde, som ingen på forhånd kan udtænke. Jeg Er forbarmede sig naturligvis, for sådan er Hans væsen, når jeg oprigtigt søger Ham. Mirjam skulle dog 7 døgn i karantæne uden for lejren med de 3.000.000-4.000.000 mennesker. Her måtte hun udstå isolering på vand og brød, uden anden kontakt end Jeg Er. Og det var præcis det, som hun havde brug for. Hun havde behov for at 'touch base' med hendes Herre, helt personligt.
Glæd dig over at komme på 'vand og brød' i en periode, isoleret! Det er din mulighed for at få renset kanalerne opad, så du kan høre!
Et helt folk måtte vente på én person - på én søster. Sådan er Gud. Han venter tålmodigt på den sidste af os, indtil vi er klar! Men lad os aldrig spilde tiden! Han kender jo mine og dine motiver. Søg Ham idag, så misundelsen over de andre på den anden side af hækken fordufter ved Guds livgivende Ånde og Vinde!
Må Gud velsigne dig til at høre - og gøre!